SAL Equipe 8 Skin
Skin ski til hurtigt og kraftfuldt skiløb
Salomon Equipe 8 Skin er en let og hurtig langrendski, der giver et godt fraspark og lydløst glid i alle former for sne.
Med denne ski får du klassisk ydeevene uden at skulle bekymre dig om daglig smøring.
God til motionsturen eller som træningsski op mod vinterens Vasaløb.
Skien er opbygget med en kerne i Densolite 3000 skum. Skummet er sprøjtet ind under vakuum, hvilket betyder, at al luft mellem skumkernerne er suget ud og kernen derfor ikke ”kollapser” i brug. Herved mister skien ikke sit spænd. Densolite 3000 har en høj densitet, hvilket giver en meget spændstig ski og en lang holdbarhed
Skiene har en kort fæstezone, med en "skin" indsats, dvs, der er faktisk sat et stykke felle (pelsligende fiber) ind i sålen, der ”bider” i sneen og dermed sparer dig for de store overvejelser omkring smøring.
Du bør dog inden ferien (og gerne løbende) smøre resten af skien med en ”glider” i hele sålens længde (og minimum efter hver sæson rense skien med skirens).
Når du skal vælge længde på dine ski
er det vigtigste din vægt og din form / teknik. Husk at længden på dine langrendsski vælges ud fra din løbsvægt (altså inkl. tøj, sko, rygsæk m.m.):
- 50-65kg : 188 cm
- 60-75kg : 196 cm
- 70-85kg : 201 cm
- 80-95 + kg : 206cm
Ligger du mellem to størrelser? Er du nybegynder, hælder det mod den korte længde. Er du rutineret langrendsløber med god teknik, kan du vælge den lange længde.
Voks til "smørefri" ski
Selvom skiene ikke skal have fæstevoks, vil du få meget ud af at smøre dem med universalvoksen Toko Grib&Glide, som er en flydende voks til voks-fri ski. Grib&Glide voksen kommer med en applikatorsvamp, der sikrer en nem, ensartet og hurtig påførsel af voksen.
Med en glidevoks undgår du statiske ski og du får dermed et bedre glid, da sneen ikke vil hænge i. Samtidig vil dine ski holde meget længere.
Vi kan derfor kun anbefale, at du tager en universal voks med i rygsækken, når du suser afsted over fjeldet. Vil du have endnu bedre glid og længere holdbarhed på dine ski - så smøre du bare sålen med almindelig glidevoks, der stryges ind.
Detaljer:
- Smørefri ski
- Bredde: 44 x 43 x 44 mm.
- Vægt: ca. 1250 g.